Nyhedsbrev

Kære kollegaer -

Så er vi nået til anden udgave af vort nyhedsbrev

Vi siger tak til klinikkerne og andre kollegaer, der har bidraget til denne udgaves historier og ideer.


august / september 2022

Faglighed gør os stærkere - klinikkoordinatorer på uddannelse

Click to play video

Koordinatoren skal sørge for at dagligdagen fungerer og være med til, at I som personale trives. Det kræver, at vores koordinatorer er klædt godt på bl.a. via relevant uddannelse samt mulighed for at sparre med hinanden.


Den 27. august starter første hold på klinikkoordinatoruddannelsen. Det foregår i samarbejde med Erhvervsakademiet Dania, der står for undervisningen. Første hold er helt fyldt op – men vi forventer at udbyde uddannelsen igen senere.


Stort held og lykke med uddannelsen til alle jer, der er tilmeldt. Vi håber, I får stort udbytte, og at det bliver sjovt undervejs.

Godt Smil har efterhånden så store klinikker, at der er brug for en daglig koordinator på hver klinik.

Kom godt i gang – fokus på Onboardning

Godt Smil familien vokser hele tiden. Vi er nu næsten 700 kolleger og alene her i august er der startet mellem 20 og 30 nye kolleger. Vi ved, at I er RIGTIG GODE til at tage imod dem ude på klinikkerne.

I juni startede vi introduktionsdag for alle nye behandlere, for at give et endnu bedre indblik for de nye i GS.


På introduktionsdagen møder de Servicecentret, så de ved hvordan patientbooking foregår. Behandlerne møder også IT-afdeling, marketing, HR samt økonomiafdeling, så de ved hvor og hvordan de kan få hjælp hvis noget driller.

Næste introduktionsdag er fredag den 2. september og vi glæder os til at se en masse nye kolleger.

Tandfaglig viden - har du tjekket vores nye hjemmeside – den kan vi alle godt være stolte af!

Click to play video

MEN! hjemmesiden indeholder nu også en mængde supergode og relevant tandfaglig viden. Tjek lige menupunktet VIDEN OM TÆNDER, hvor patienterne kan få rigtig god viden og information om tænder og tandbehandlinger.


På klinikkerne kan I også henvise patienterne til at bruge den del af hjemmesiden. Det er en ekstra og gratis service til patienterne.


FLOT arbejde af Tandplejer Camilla Juel Nielsen for den del og til Godt Smil Marketing for arbejdet med hjemmesiden.

Godt Smil har fået ny hjemmeside. Den er visuelt og layoutmæssigt blevet lige som vi ønskede. Vigtigst er dog, at den også er blevet lettere for patienterne at bruge.

I gør en kæmpe forskel – Tak for indsatsen.

Denne lille historie, som i øvrigt er en af mange, fra Godt Smil Aalborg fortæller på bedste vis hvad det handler om.


En ung pige kontakter Godt Smil Aalborg. Hun har voldsomme smerter i en tand. Hendes egen tandlæge har lukket og har ikke kunnet få tid hos andre tandlæger. Hun nærmest græder i telefonen af lettelse, da klinikken lover at se på hende.


Katrine i Aalborg fjerner den visdomstand, der forårsager smerterne. 10 minutter efter forlader patienten GS Aalborg. Hun har siden kontaktet klinikken og bedt om at blive patient.

I Godt Smil har vi valgt at holde åbent hele året. Det gør vi for at sikre vores patienter kan få akuthjælp også i disse perioder. Vi prioriterer naturligvis vores egne patienter – men prøver også at hjælpe de som støder på en lukket dør hos egen tandlæge.

Stærkt arbejde til alle – det gør en kæmpe forskellen.

Tæt dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed

Godt Smil Farum og Godt Smil Silkeborg har lige haft besøg af Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for at kontrollere, at vi har styr på tingene. Begge klinikker bestod med glans!


Men, vi vil gerne og skal blive endnu bedre.


Derfor har vi inviteret Styrelsen for Patientsikkerhed med til det kommende partnermøde. Her får vi yderligere råd og vejledning fra Styrelsen til at udvikle vort kvalitetsarbejde. Det bliver rigtig spændende og vi er stolte over at Styrelsen har sagt ja.

Da Coronaen ramte os, blev noget af det som reddede os i Godt Smil, alle vores dygtige medarbejdere, som har styr på processerne omkring hygiejne. Den del, og så det at have styr på kvalitetsarbejdet bliver afgørende for Godt Smil i fremtiden.

Vi får yderligere råd og vejledning fra Styrelsen for Patientsikkerhed til at udvikle vort kvalitetsarbejde.

Styrker samarbejdet

med de studerende

Click to play video

Vi har eksempelvis lovet Tandplejeruddannelserne, at vi nok skal sørge for praktikpladser til alle studerende der har behov. I foråret havde vi derfor en lang række tandplejere i praktik – og de fik en super praktik – med stor hjælp fra praktikvejlederne. TAK til jer praktikvejledere og de øvrige der støttede op.


Nu giver vi den så yderligere gas ved, at vi har valgt at støtte studenterudvalget i Danske Tandplejere med et bidrag til deres lækre velkomstpakke til de nye tandplejestuderende, som bl.a. indeholder kittel, navneskilt, m.m. samt med den superseje GS Mulepose. Dette er et led i at opnå et endnu bedre samarbejde med Danske tandplejere, de studerende og skolerne.

Vi har som ansvarlig virksomhed valgt at gå forrest i forhold til at hjælpe med at uddanne de unge indenfor tandlægebranchen.